Aktiviteter uden ski

Når skiferien går til Åre med Alltime Travel eller Skiferie.dk så kommer I hverken til at kede jer på ski eller med skiene af. Her er nemlig en række forskellige aktiviteter, som I kan lave, når skiene skal have en pause.

Bowling

På en skiferie til Åre i Sverige er der masser af andre sjove ting at give sig til end at løbe på ski. Du kan tage hele familien med i Holiday Club Sportsbar, som har bowlingbaner. Derudover er der mulighed for at kæmpe om en sejr i Playstation, 3-simulator, billard samt der bliver vist diverse sport på storskærmen. Der er åbent alle ugens dage, så I behøver ikke beslutte jer med det samme, hvornår der skal væltes kegler.

Kælkning

Kælkning i Åre


Kælkning i Åre er for alle børn og barnlige sjæle! Det vil med garanti blive en af de sjoveste aftenener på din skiferie i Åre. Her kan I suse ned ad bakken, så det kilder i maven. Det er en god aktivitet, hvor I oplever naturen på anden vis. På Bergbanans bjergstation får du en lang kælketur mod Åre Torv. Du kan komme på denne sjove kælketur, som har eksisteret siden 1910. Det er muligt at låne kælke ved Bergbanans dalstation, men du skal selv medbringe hjelm. 

Wellness & Spa

Efter en lang dag på ski kan benene og ryggen godt være en smule ømme. Der er op til flere steder i Åre, du har mulighed for at blive forkælet og opleve ren afslapning. På Copperhill Spa kan du nyde de varme kilder, den skønne panoramaudsigt og masser af luksuriøse skønhedsbehandlinger. Du finder blandt andet varme kilder (indendørs), saunaer, indendørs spa og pool og fitness. Er du på ferie med børn, vil et besøg på Holiday Club bad med garanti være et hit. Holiday Club har alt fra pools, vandløb, vandfald til en 67 m lang vandrutsjebane. Har du mere lyst til at nyde freden og bare slappe af, kan du benytte dig af poolen, hvor du har en helt fantastisk udsigt over bjergene. Du har hele 550 m² vand at boltre dig i! Dette er blot nogle af de valgmuligheder, du har for at slappe af og forkæle dig selv efter en lang dag på ski.