Shopping i Åre

Butik i Åre

Der er noget for alle aldre og familier på en skiferie til Åre, når det kommer til shopping. Åre har et bredt udvalg af diverse sportforretninger med det nyeste udstyr indenfor ski, cykling, fiskeri etc. Derudover har Åre flere forskellige fashion butikker, hvor du med garanti kan finde et outfit til om aftenen. Når det kommer til indretning, kan Åre ligeledes være med, ligesom der også er legetøjsforretninger og souvenirbutikker. Bestil skiferien hos Alltime Travel eller på Skiferie.dk i dag, så I kan komme afsted til fantastisk ski og gode shoppingmuligheder.

Hyggelig shopping

Shopping i Åre er i den grad præget af regionens stolthed og lokale kultur. Lokale virksomheder producerer produkter som ristet kaffe, håndlavet/hjemmelavet chokolade, smykker, håndblæst glas, ski og snowboards, samt udendørs tøj og souvenirs. Du kan også tage en del af Åre med hjem fra skiferie, da der er mulighed for at købe lokal mad fra Jämtland som for eksempel brød, ost, pølser, marmelade og meget meget mere. Åre kan ligeledes tilbyde luksus services fra alt som spa behandlinger, hårstyling, ski tuning og cykel vedligeholdelse! Derudover finder du selvfølgelig også services som banker, mekanikere, catering til business faciliteter og services. Herunder finder du blot et lille udvalg af nogle af de spændende butikker, du finder på en skiferie til Åre.

Peak Performance
Besøg guruen indenfor udendørs tøj! Peak Performance blev tilbage i 1986 grundlagt af 3 ski “buffs” og Åre fanatikere. Peak Performance var deres måde at udtrykke og promovere udendørs tøj til outdoor kulturen, inspirere til eventyr og til at skabe tøj der modtandsdygtig nok til at m,odstå uforudsigelige elementer. Du finder Peak Performance på Åre Torg.

We Select – Pieces, Vero Moda, Selected, Only, Jack & Jones etc.
Du finder ligeledes fashion butikker på en skiferie til Åre. We Select har mærker som Select, Pieces, Vero Moda, Only, Vila og Jack & Jones. De er alle kendte brands, hvor du helt sikkert kan finde det helt rigtige outfit til at drikke cocktails og danse i. Derudover er der JNY Design for familiens yngste, hvor er stor chance for at købe sig fattig.

Moutain Recycle
En skiferie kan være en dyr fornøjelse for en familie. På en skiferie til Åre kan du shoppe det nyeste skiudstyr til halv pris! Mountain Recycle sælger top brands som for eksempel Solomon, Nordica, Arcteryx, Völk og K2. Ligeledes hvis du har nogle ældre ski, eller skitøj du gerne vil af med, kan Mountain Recycle hjælpe mod provision. Mountain Recycle specialiserer sig indenfor skiudstyr af god kvalitet, men til billige penge. Går du netop og leder efter et par Oakley goggles, en Peak Performance skijakke eller Burton jumper, men synes det er for dyrt, er Mountain Recycle helt sikkert et godt sted at begynde. Alle butikkens produkter har været gennem en kvalitetsundersøgelse, hvorfor du er garanteret et produkt, der matcher de højeste krav.

Åre Chokoladefabrik
Har du en sød tand, skal du helt sikkert besøge Åre Chokoladefabrik! Åre chokolade er ligesom resten af Åre, forbundet med alt sundt og naturligt. Her kan du helt sikkert finde noget lækkert, der kan tages med på pisten og deles ud af i liften. Det kan for eksempel anbefales at prøve de tynde slices chokolade mikset med Jämtland bær. Åre chokolade er blevet så populært, at i højsæsonen arbejder de 25 chokolademagere i døgndrift med at smelte, kreere og designe de lækre chokolader. Du kan ligeledes se, hvordan chokoladen bliver til.